Indsigt

De sidste årtiers hjerne- og adfærdsforskning har bidraget med et nyt syn på ungdomsårene som en tid, der er fyldt med udvikling og potentiale. Det er ikke kun teenageårene, der er noget særligt - hele perioden fra starten af puberteten til midten af tyverne udgør et unikt og afgørende kapitel i vores udvikling som mennesker.

Husk: alle er forskellige

Det er vigtigt at holde sig for øje, at de fleste studier og eksperimenter i forskningen ser på forskelle mellem grupper af mennesker. For eksempel: hvordan reagerer gennemsnittet af unge på at blive udsat for en mild form for social eksklusion sammenlignet med gennemsnittet af voksne?

Men gennemsnit dækker ofte over stor individuel variation, så der vil være nogle voksne, der reagerer stærkere på social eksklusion end unge. Ligesom nogle unge ikke vil respondere særlig stærkt på at opnå belønninger, selvom gennemsnittet af unge er mere sensitive over for belønninger end både børn og voksne. Derfor skal alle indsigterne fra forskningen fortolkes som gennemsnitlige forskelle, der ikke nødvendigvis gælder for specifikke individer.

01 En unik periode

Ungdomsperioden strækker sig fra starten af puberteten til midt i tyverne. Denne del af vores liv - fra cirka 10 til 25 år - er en helt central og unik periode i vores udvikling som mennesker. Det er her vi former vores identitet og vores forestilling om, hvem vi gerne vil være. Samtidig lærer vi at træffe beslutninger, navigere komplekse følelser og indgå i sociale relationer. Vi udvikler vores evner til at sætte meningsfulde mål, føre planer ud i livet og reflektere over vores oplevelser.

Dette er langt fra tilfældigt. Ligesom den tidlige barndom er en afgørende periode for udvikling af basale færdigheder som f.eks. evnen til at tale, så er ungdomsperioden særligt sensitiv, når det kommer til vores udvikling af avancerede sociale og kognitive evner. Nye erfaringer og oplevelser spiller en vigtig rolle i forhold til at forme og udvikle hjernen, og derfor har vi et grundlæggende behov for at udforske omverdenen i relation til os selv som mennesker.

Strukturelle ændringer

Alle de oplevelser vi har sætter sig et aftryk i vores hjerner. Ellers ville vi ikke være i stand til at huske ny information eller sætte nye indtryk i perspektiv til vores tidligere erfaringer. Så vores hjerner er påvirkelige gennem hele livet. Men der er to perioder, hvor hjernen er særligt sensitiv: den tidlige barndom og ungdomsperioden.

I disse to perioder undergår vores hjerne gennemgribende forandringer i takt med at vi lærer nye færdigheder. I barndommen er der f.eks. udviklingsmæssigt fokus på evnen til at tale, mens der for unge er særligt turbo på udviklingen af sociale færdigheder og abstrakt tænkning. Omstruktureringen i hjernen består ikke i at vi får flere hjerneceller - den såkaldte grå masse reduceres faktisk over tid. Til gengæld styrkes forbindelserne mellem hjerneceller og dele af hjernen, så hjernens netværk vokser i omfang (såkaldt hvid masse).

På den måde bliver hjernen mere specialiseret og bedre til de ting, der fylder meget i den enkeltes liv og omgivelser. Dermed er der potentiale for at oplevelser i ungdommen kan give anledning til både negative og positive spiraler. Forskningsstudier peger på, at større ændringer i omfanget af hvid masse typisk runder af i midten af tyverne, hvilket tyder på, at den intensive udviklingsperiode i ungdommen afløses af en periode med relativt mindre potentiale for grundlæggende udvikling.

Læs mere

UNICEF (2017) har udgivet et kompendium, der opsummerer vigtige forskningsresultater. De peger især på den tidlige ungdomsperiode fra cirka 10-14 år som et lovende vindue for at påvirke unges udvikling positivt, fordi strukturelle ændringer i hjernen medfører et potentiale for varige aftryk på unges udvikling.

02 Den sociale hjerne

Den sociale hjerne består af alle de færdigheder, der gør os i stand til at danne nye relationer og navigere i komplekse sociale sammenhænge. I ungdomsperioden har vi et særligt stort potentiale for at udvikle disse vigtige evner gennem nye sociale erfaringer.

For eksempel bliver unge hurtigt bedre end børn til at: Aflæse andre menneskers følelser og intentioner, sætte sig i et andet menneskes sted, og give plads til andre mennesker i sociale sammenhænge.

Det er både positivt og nødvendigt at udvikle disse færdigheder, men samtidig kan en øget forståelse for andre menneskers perspektiv også give anledning til at unge kan have en tendens til at være mere vurderende og dømmende over for sig selv.

Læs mere

Professor Sarah-Jayne Blakemore er en førende forsker inden for unges udvikling. Hendes forskning har særligt fokus på unge som sociale væsner, og hun har blandt andet udgivet bogen "Inventing Ourselves", der er en læsevenlig og inspirerende introduktion til hjerneforskningen.

03 Selvregulering

Selvregulering er en samlebetegnelse for alle de færdigheder, der gør os i stand til at udføre bevidste handlinger. Ligesom den sociale hjerne, så er disse evner under kraftig udvikling i ungdomsperioden. Igen er det gennem nye udfordringer og oplevelser at unge bliver bedre til at:

For eksempel bliver unge hurtigt bedre end børn til at: Fokusere på én opgave ad gangen og skifte mellem forskellige opgaver, tænke abstrakt og logisk, sætte nogle mål, lægge en plan og føre den ud i livet, og være analytisk og fleksibel i forhold til problemløsning og tilpasse strategien, når situationen ændrer sig.

Selvregulering udvikler sig løbende gennem ungdomsperioden, og en positiv udvikling kan hjælpes på vej ved at skabe gode rammer for at unge kan lære gennem eksperimenter, udforskning og feedback.

Læs mere

Professor Eveline Crone er ligeledes en førende forsker inden for unges udvikling, og hendes bog "The Adolescent Brain" er særligt relevant, hvis man er interesseret i at lære mere om unges udvikling af forskellige typer af læring.

04 Belønninger

Flere forskellige forskningseksperimenter har vist, at unge gennemsnitligt reagerer stærkere end både børn og voksne på at modtage en form for belønning. Dette gælder også andre aspekter som f.eks. alene muligheden for at få en belønning (forventningens glæde) eller det at få en højere belønning end forventet (blive positivt overrasket).

Den forhøjede sensitivitet i forhold til belønninger topper typisk i midten af ungdomsperioden, omkring 15-16 år.

Disse resultater peger på, at forskellige slags belønninger som f.eks. pengepræmier, social anerkendelse eller karakterer kan være en stærkt motiverende og styrende faktor for unge. Derfor er det vigtigt at være særligt opmærksom på hvad det er, der bliver belønnet i en given kontekst, da det også kan have uhensigtsmæssige konsekvenser.

Læs mere

Center for the Developing Adolescent er et ledende amerikansk forskningscenter, der arbejder specifikt på at formidle forskningsresultater til en bred gruppe af stakeholders. Herunder betydeningen af den øgede sensitivitet over for belønninger.

De har blandt andet arbejdet sammen med Frameworks Institute for at udvikle et toolkit, der hjælper interessenter og fagfolk med at kommunikere og advokere bedre for unges behov for udvikling og meningsfulde udfoldelsesmuligheder.

05 Social status

Ungdomsperioden starter med puberteten, som er kendetegnet ved en stigning i produktionen af hormoner. Dette bidrager sammen med udviklingen af den sociale hjerne til en forhøjet sensitivitet over for status og positioner inden for sociale hierarkier. Unge oplever derfor en større positiv påvirkning ved at blive socialt anerkendt eller opnå en høj social status, for eksempel i en gruppe af venner eller på sociale medier.

Den vigtige oplevelse af at blive accepteret og respekteret kan også opstå i sociale sammenhænge med ældre unge eller voksne, for eksempel gennem erhvervsarbejde eller deltagelse i sportsklubber og sociale bevægelser.

På den anden side er unge også mere følsomme over for social eksklusion end både børn og voksne. Oplevelsen af at være uden for, blive disrespekteret eller isoleret fra andre har derfor en særligt negativ effekt på unge.

Læs mere

Professor David Yeager og kolleger fra den socialpsykologiske forskning har udgivet en forskningsartikel, der uddyber hvorfor social status spiller en særligt vigtig rolle for unge. Artiklen kontrasterer eksempler på indsatser, der eksplicit spiller sammen med dette fokus, med eksempler på indsatser der ikke har formået at tage højde for, at der er noget andet og mere socialt på spil for unge samenlignet med børn.

06 Beslutninger

Det at træffe beslutninger er ofte en kompleks proces, der kræver at man kan gennemskue og afveje forskellige konsekvenser i forhold til hinanden. En beslutning kan have en direkte betydning for en ung, men den kan også have en betydning for andre menneskers opfattelse af den unge. Dermed kommer både selvregulering og den sociale hjerne i spil.

Da begge disse typer af færdigheder er under rivende udvikling i ungdomsperioden, er evnen til at træffe beslutninger ligeledes under udvikling. Det er derfor vigtigt, at unge får mulighed for at træffe selvstændige beslutninger og lære af deres egne erfaringer.

Set udefra kan unge have en tendens til at træffe mere risikable beslutninger. Men det kommer an på øjnene, der ser. Et tilsyneladende risikabelt valg kan i virkeligheden være et udtryk for, at unge vægter sociale konsekvenser højt, og dermed søger at minimere risikoen for at blive socialt marginaliseret.

Læs mere

Professor Laurence Steinberg er en pioner inden for forskningen i unges udvikling, og har spillet en afgørende rolle for forskningen i de psykologiske processer, der influerer dømmekraft, beslutninger og afvejning af risiko. Hans forskning er særligt relevant i forhold til hvordan unge bliver behandlet i retssystemet.